I Danmark sorterer vi vores affald. Og borgerne har i de fleste kommuner mulighed for at sortere 10 typer husholdningsaffald.
Men pligt og mulighed betyder ikke altid, at handlingen følger med. Hos PN Kommunikation har vi i mange år arbejdet med at gøre affaldssortering til en naturlig en del af hverdagsrutinerne – uanset om det er i hjemmet, i en institution eller på arbejdspladsen.
Vi skræddersyr kommunikationen til den specifikke udfordring, og vi trækker på metoder inden for kommunikation, designtænkning, adfærd, kampagner m.m. For os handler det om at finde det værktøj, der passer til problemet.
Affaldssortering i virksomheder
Virksomheder skal sortere deres husholdningslignende affald, lige som privatpersoner skal.
Vi ved, at det kan være svært at komme i gang med affaldssortering, fordi man hurtigt opdager, at det ikke nødvendigvis er gjort med 10 nye skraldespande med farvestrålende mærkater. Adfærdsændringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver ofte en langvarig kommunikationsindsats på tværs af virksomheden og på tværs af kanaler for at skabe synlighed, opmærksomhed, forståelse og ændret adfærd i hele organisationen.
Kompliceret bliver det, når den samme virksomhed ikke kan vælge én samlet løsning og indføre den på alle niveauer i organisationen, men er nødt til at målrette ordningerne efter forholdene og måske efter forskellige målgrupper. Det kræver planlægning og ressourcer – og ofte tests, evalueringer, feedback og tilretninger.
Vi har gennem de seneste år, hjulpet flere store virksomheder med at komme i gang med eller forbedre affaldssorteringen – fra rådgivning, strategi og plan til implementering i tekøkkener, produktionen og kantinen.
Vi kan hjælpe med bl.a.:
- Facilitering af workshops, der giver overblik over sammenhængen mellem praktik og behov for kommunikation, når I skal indføre affaldssortering
- Sorteringsvejledninger, plakater og foldere
- Klæb til beholdere og containere
- Rådgivning om valg af affaldsbeholdere, volumenbehov til de enkelte fraktioner mv.
- Udarbejdelse af kravspecifikationer til indkøb af beholdere o.l.