Digital kommunikation og digitale værktøjer der skaber målbar værdi

PN Kommunikation er et full-service digitalt kommunikationsbureau, der varetager rådgivning, udvikling og gennemførelse af de digitale kommunikationsopgaver, som kommuner, forsyninger og affaldsselskaber står med – både på sociale medier, egen hjemmeside og andre kanaler, som fx infoskærme og chatbotter.

Vores medarbejdere har gennem mange år varetaget disse typer opgaver for offentlige myndigheder og affaldsselskaber, men også både store og små private virksomheder.

Få fuldt udbytte af jeres indsats på sociale medier

Affaldshåndtering og miljøansvarlighed er emner, som optager mange danskere, og som hænger tæt sammen med hverdagen for langt de fleste af os. Derfor er der stor lydhørhed og bred interesse for budskaber om affald, genbrug og miljø.

Dette potentiale kan PN Kommunikation hjælpe med at omsætte til positive adfærdsændringer, øget genbrug og mindre fejlsortering gennem fx effektiv kommunikation på sociale medier.

Med vores erfaring med produktion af opmærksomhedsvækkende content, udvikling af adfærdskampagnekoncepter og optimal udnyttelse af platformenes algoritmer kan vi give formidlingen af dine budskaber et markant løft og sikre, at de når ud til hele målgruppen.

Fordi vi har mange års erfaring med at løse denne type opgaver for styrelser, kommuner, forsyninger og affaldsselskaber, har vi indgående viden om best practice og særlige spilleregler på sociale medier, som gælder for afsendere med et offentligt og ikke-kommercielt afsæt.

Chatbotten – den foretrukne vejleder for mange borgere og kunder

Chatbotterne er på kort tid blevet en væsentlig kommunikationskanal, og for mange borgere og kunder er de blevet den foretrukne måde at søge ny information. Samtidig er det en teknologi, der skaber nye kontaktflader til den samlede målgruppe. Med chatbotten er det derfor muligt at nå ud til nye dele af målgruppen, der normalt ikke ville henvende sig.

Det giver en oplagt mulighed for myndigheder og andre afsendere af nuancerede budskaber. Her kan vi kommunikere effektivt, dialogbaseret og individuelt til vores målgruppe. Dermed kan vi fremme vores egne formål om fx øget affaldssortering, men endnu vigtigere kan vi give vores borgere og kunder et markant serviceløft ved at tilbyde dem brugbare svar på lige præcis deres spørgsmål – døgnet rundt og på få sekunder.

For at indfri dette er man nødt til at se en chatbot som mere end blot en teknisk løsning. En chatbot er ikke endnu en ny funktion på ens hjemmeside – det er et kommunikationsværktøj, der skal sættes op og fintunes med høj faglighed, der kombinerer kommunikationsfaglighed, affaldsfaglig viden og teknisk indsigt.

Vores arbejde med chatbotter inkluderer:

  • Kommunikationsfaglig styring: Vi sikrer, at chatbotten ikke blot finder et svar på hjemmesiden, men formidler et konkret og brugbart budskab korrekt, kortfattet og letforståeligt.
  • Indsigt og databehandling: Ved at analysere borgernes spørgsmål identificerer vi mønstre og ubesvarede emner, som kan bruges til at forbedre den generelle kommunikationsindsats.
  • Intern effektivisering: Ved at automatisere besvarelsen af rutinespørgsmål understøtter chatbotten kundeservicemedarbejderne, så de kan fokusere på mere komplekse henvendelser.

Vi varetager gerne hele processen fra den indledende behovsafdækning og den tekniske opsætning og opbygning af vidensbasen til den løbende kvalitetskontrol, optimering og afrapportering.

Højere kvalitet med effektiv og ansvarlig brug af AI

Den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens (AI) giver mulighed for at løse mange opgaver hurtigere og med højere kvalitet, men rummer også en række faldgruber, der kan resultere i lavere kvalitet, ineffektivitet og mangel på kontrol.

PN Kommunikation rådgiver og underviser i ansvarlig og kvalitetsbevidst brug af AI i vidensorganisationer, der ruster dig og dit team til at skabe gode resultater hurtigere og på sikker grund.

Vores undervisning og rådgivning omfatter:

  • Best practice for tekst og research: Hvordan man bruger værktøjer som Copilot, ChatGPT, Gemini og Claude til at producere bedre udkast og udføre kildebaseret research i egne rapporter via fx NotebookLM.
  • Kvalitetssikring og etik: AI kan begå fejl eller udvise bias. Vi underviser i metoder til effektiv kvalitetssikring, så AI aldrig bliver en undskyldning for mangelfuldt arbejde.
  • Datasikkerhed, legalitet og AI-politik: Vi hjælper med at navigere i forhold til de regulative rammer i bl.a. GDPR, AI-forordningen og ophavsretten samt formulering af jeres egen AI-politik. Alle har brug for en AI-politik!
  • Vibe coding, RAG-modeller og Custom GPT’er: Introduktion til hvordan man selv kan bygge skræddersyede værktøjer til gentagne opgaver uden at skulle kunne programmere.

Vi hjælper vidensorganisationer med at blive fagligt stærkere i kraft af teknologien og udnytte mulighederne ved AI uden at gå på kompromis med datasikkerhed, etik, legalitet og governance.