Brugerinvolvering og -dialog

Brugerinvolvering i form af samskabelse, dialog, test, kunderejser og borgermøder er gode metoder til at forstå brugerens dagligdag og de barrierer, som borgerne oplever i deres hverdag med affaldssortering. 

En brugerinvolverende indsats kan styrke jeres affaldsplan, skabe argumenter for den bedst mulige affaldsløsning, planlægge eller evaluere på affaldsordninger, kampagner og kommunikationsindsatser eller skræddersy jeres kommunikation, så den bliver vedkommende for brugerne. 

One size doesn’t fit all

Brugerinvolvering er mange ting. Derfor bruger vi den indledende fase til at stille skarpt på følgende spørgsmål: 

  • Hvad er udfordringen?
  • Hvad er formålet?
  • Hvem er brugerne?
  • Hvorfor skal brugerne involveres? 
  • Hvad er brugernes behov? 

Nogle gange er der behov for information, andre gange for en mere praktisk løsning. Tit er det en kombination af begge dele. Alt efter, hvad udfordringen og formålet er, vælger vi de metoder, som egner sig til opgaven. 

Vi har hjulpet andre med:

– Facilitering af borgermøder

– Events

– Brugerundersøgelser

– Brugerrejsen

– Test

– Fokusgrupper og workshops

– Kvantitative og kvalitative undersøgelser